DAG 2

The Jesus Trail

- a walk in Jesus' footsteps

- en pilgrimsfærd til Det Hellige Land

 

- 24. november til 8. december 2016

 

Nazareth - Kfar Cana

 

20 C sol / stærk vind

Vandring 22 km i alt 22 km

 

Højdemeter 500 m

26. november 2016

Dag 2

Første vandredag. Spændende at komme ud at vandre igen. Var tidlig oppe for at spise morgenmad.

 

Om eftermiddag dagen før, havde jeg været oppe i den gamle bydel for at lokalisere hvilken vej jeg skulle vandre ud af Nazareth.

 

Starten på The Jesus Tral er fra Bebudelseskirken og op gennem gyderne i den gamle bydel - ca. 150 højde meter op via 406 trappetrin fra Den Hvide Moske gennem The Brites Market og op til Ru'us el Jibal Street ved Mosque Nabi Saeen - der er et landmærke for Nazareth - hvor dens guldbelagte kuppel ses meget markant.

 

Herfra vandres ud over bakkerne til Zippori National Park

De godt 8 km ud til Nationalparken vandres på dels lokale veje, markstier og direkte gennen terrænet op og ned af bakkerne i et meget stenet underlag.

 

Ved Zippori, kan man vandre ud til Sepphoris, der er en ruinby fra det 7. århundrede FC. Udover en velbevaret tempelridderborgtårn, er der udgravning af byen med nogle af Mellemøstens bedst bevarede og flotteste mosaikker. Bl.a. "Mona Lisa of the Galilee"

 

Det er værd at vandre de godt 4 km ekstra og betale de 20 NIC for adgang. Der er iøvrigt mulighed for for- friskning/toilet/skygge.

 

Videre vandres gennem den abriske by Mash'had, hvor der er en imponerende moske.

Næste by er Kfar Cana (Cana), der er en relativ stor by, som huser 4 kirker og 1 moske.

 

Cana er kendt for, at Jesus ved et bryllup i Cana gjorde vand til vin. I Bryllupskirken i Cana, er efter den kristne tradition et af de kar, der indholdt vand, som Jesus gjorde til vin. Karet stort i kirkens krypt.

 

Kirken er katolsk og på den modsatte side af vejen ligger et ortodoks kloster.

 

Bryllupskirken er meget anvendt til vielser.

 

Den gamle bydel er utrolig velbevaret og ligger på den højeste del af byområdet.

 

 

Vandringen gennem det gamle Nazareth er en oplevelse i sig selv. Der vandres igennem gyder på krydt og tværs og bare op og op og på over 400 trappetrin. Når pashøjden er nået, er der en fantastisk udsigt over Nazareth. Og udsigten væk fra Nazareth ud over Zippori National Park er et flot syn. Pashøjden er 487 m.

 

Når Nazareth by forlades, vandres ud igennem et meget stort nybygget kvarter med højhusbryggeri kombineret med villaområder. Men før du vandre videre er der tid til et besøg i den meget spetakulær beliggende Nabi Saeen Moske, hvis kuppel er guldbelagt. Jeg havde fornøjelsen at blive vist rundt i moskeen af en meget venlig "kirketjener", som beredvilligt lod mig se både stueetagen med bederum og 1. salens bedesal med den mest flotte udsigt over Nazareth. Det indre af kuplen er utrolig flot.

 

Jeg spurgte til om jeg måtte fotografere, hvilket blev venligt imødekommet - og jeg kunne mærke på min guide, at han var meget stort over at kunne vise moskeen frem for en besøgende.

 

Inden jeg vandrede ud i terrænet var jeg på besøg i en katolsk kirke, bestyret af den franske katolske kirke.

 

Vandringen ud i terrænet var en forsmag på, hvad der ventede. Der er ikke nogen disideret vandre sti og det følger af, at der er mange sten og grus at vandre på, hvorfor der også er en god afmærkning malet på de større sten. Man skal bare se sig godt for ved at se mindst 2-3-4 afmærkninger frem for at finde den rigtige retning og ikke vandre ud i problemer. Men afmærkningen er fantastik god. Mere om det senere.

 

Ude ved indgangen til Sepphoris, er der ca 2 km op til det historiske område, hvor udgravningerne er og hvor tempelridderborgens tårn er. Vandringen til ruinbyen er rigeligt tiden og anstrengelserne værd.

 

Jeg har set mange udgravninger af byzantinske og romerske bebyggelser, men denne her slår alle disse med længder.

 

De fantastiske musaiker - der er overdækkede og overbyggeede - er meget velbevaret og intakte. Et fantastisk syn.

 

Vejen retur og frem til Mash'had er med en del højde meter og i byen kommer man forbi en moske som efter tradtionen indeholder Jonas' grav. Jonas som blev slugt af en hvalfisk.

 

Videre til Kfar Cana, hvor jeg skal overnatte i Cana Guest House, der ligger som nabo til Bryllupkirken.

 

Har eget værelse med fælles bad og toilet. Forholdene er lidt sparsomme men OK. Prisen er 55 $ for overnatningen og 80 NIC for aftensmad og 25 NIC for morgenmad. Ca. 700 DKK.

 

Efter det obligatoriske bad gik en tur i byen og efterfølgende besøgte jeg Bryllupskirken, hvor der i krypten efter traditionen er det ene af de 6 kar som Jesus gjorde fra vand til vin under brylluppet i Cana.

 

Jeg var nok den enste gæst den nat, så jeg havde en rolig aften og nat og havde en hyggelig snak med min vært under aftensmaden. Aftensmade var i øvrigt et godt måltid med kylling/lam og masser af lokale grøtsager og nogle gode salater.

Copyright @ All Rights Reserved