DAG 8

The Jesus Trail

- a walk in Jesus' footsteps

- en pilgrimsfærd til Det Hellige Land

 

- 24. november til 8. december 2016

 

Tiberias - Kfar Kish

 

15C regn /regn / blæst

Vandring 23 km i alt 166 km

 

Højdemeter 800 m

2. december 2016

Dag 8

Goodbye Galilee Sea - Goddbye Galillee.

 

Det regnede hele natten og det regnede også da jeg stod op, det regnede da jeg sad i hotellet lounge og fik en kop te og et par toast med smøreost og marmelade.

 

Det bare regnede og regnede.

 

Egentlig havde jeg planlagt at vandre fra Tiberias og tilbage til Yardenit, men oppe på bakkeskråningen.

 

Jeg skulle tilbage til Kinneret for derfra at vandre tilbage til Nazareth.

 

På grund af de massive regnvejr bestemte jeg mig for at tage en taxi til Yardenit. De første 3 taxi jeg mødte uden for hotellet ville ikke køre mig til Yardenit, blot med henvisning til at det var uden for deres område.

Den 4. taxi var dog mere imødekommende og ville gerne køre mig helt til Kfar Kich. Så det blev lidt af en forhandling. Den i øvrigt meget venlige ældre arabisk taxichauffør startede med 150 NIC for 9 km, jeg fik ham dog talt ned til 60 NIC og det endte med, da vi nåede Kinneret Junction og jeg stod af, at han ville køre mig de resterende 25 km for de oprondelige 150 NIC. Jeg afslog venligt og vi skiltes med at han fik 70 NIC for turen og hilste mig en rigtig god vandring.

 

De skulle det så ikke blive. Det regnede og regnede, mens jeg langsomt og mere og mere våd fik slæbt mig op til Sea Level - kote 0 eller 210 højdemeter over ca. 3 km. Jeg nåede op til Elot Viewpoint i kote

+368 m - altså havde jeg vandret i regnvejr 578 m op over ca. 10 km.

 

Og nu skulle jeg så videre, men herfra skulle jeg ud på markveje og markstier.

Da jeg kom ud på markvejen, der fører ud gennem citrusplantagerne, måtte jeg erkende, at vandringen nok ikke blev den mest behagelige. Dels væltede det ned med vand fra himmelen og dels var vejen en gang mudder.

 

Så hver gang jeg tog et skridt kom der mere mudder under og på vandreskoene. Og så kom der iøvrigt også vand i skoene.

 

Efter kun nogle få hundrede meter var det en ekstra byrde af munder under skoene, der efterhånden vejede vel op mo et kilo mere vejr.

 

Og med udsigten til at skulle vandre adskille kilo meter i dette mudder, kunne jeg godt se, at det ville blive noget af en opgave - og det blev det.

 

 

De sidste 8 km af dagens vandring var godt nok noget af en prøvelse. Markvejen var det rene mudder og megen af vandringen gik med at finde et underlag f. eks. græs eller noget lavt beplantning, som gav et underlag, så jeg ikke sank ned i flere centimeter mudder.

 

Heldigvis hørte det op med at regne, så det kun blev småbyger og til slut holdt det helt op, men da var jeg på vej ind i flækken, som jeg vil kalde bebyggelsen Kfar Kish.

 

Kfar Kish ligger ude ude i et lavtliggende landbrugsområde - Tabor Land - hvor der dyrkes, citrusfrugter, dyrkes vin og forskellige grøntsager. Der er ingen tvivkl om, at jorden er god landbrugsjord, det ses på at så langt som øjet rækker, er der mark efter mark med afgrøder.

 

Kfar Kish er en bebyggelse, der opridnelig er grundlagt af jødiske soldater umiddelbart efter 2. verdenskrig, da de engelske styrker trak sig tilbage fra Israel. Senere er der kommer beboere fra Østeuropa og Rusland til. Så det er en jødisk bebyggelse.

 

Min overnatning er på et B&B. Det viser jeg at det er i meget stor moderne villa i en af byens gader, hvor der ligger den ene store moderne villa efter den anden. Villaen ejes af en middelalderen meget venlig jødisk dame. Da jeg ankommer bliver jeg bud velkommen en dejlig stor kop varm the og småkager.

 

Min værtinde siger, at hun er vant til, at gæsterne kommer vandrende og at de har møgbeskidte sko og udstyr, så ude i overdækket indgang, kan man stille sine vandresko og efterfølgende gøre den rene.

 

Min overnatning er med morgenmad, så jeg må selv klare aftanesmaden og få stillet hele køkken/alrummet til rådighed. Med min sparsomme ration, jeg har købt i går, giver det ikke rigtig nogen mening. Jeg har noget brød, en dåse tun og en stor tomat. Min værtinde tilbyde mig at køre ind til det nærmeste supermarked, der ligger et par kilometer væk, da hun selv skal købe ind.

 

Så dejligt med en sådan service, så jeg køber supplerende ind, så jeg kan få lidt mere at spise, nemlig ost, noget mere brød og noget mere pålæg.

 

Jeg har fået et pænt stort værelse og som den eneste gæst har jeg også egen adgang til gæstebadeværelset.

 

I løbet af aftenen, da jeg bliver budt på the, får vi en snak om forholdene i Israel og det giver et noget nuanceret billede af forholdet mellem jøder og muslimer, israelere og arabere, bosættelser, forholdet til Israelt naboer m.v. Et billede der godt nok er noget andeledes en det vi hører og ser via nyhederne og nyhedsmedierne.

 

TILBAGEBLIK PÅ DE FØRSTE DAGE I GALILEE

Copyright @ All Rights Reserved